En Nybegynders Cykelhistorie

Hyggesnak
Besvar
Brugeravatar
Nucleus
Indlæg: 392
Tilmeldt: fre 21. dec 2018 04:05
Geografisk sted: København

En Nybegynders Cykelhistorie

Indlæg af Nucleus » lør 21. sep 2019 22:40

En lang og kedelig (livs) cykel historie.

Når man er 100% uvidende om Cykler, Cykling og motion, er det en uoverskuelig verden, til at starte med.
Da der er mange ting der kan stoppe en i sin cykel udvikling , undervejs, tænkte jeg at jeg ville dele min historie.

Mest fordi man som regel kun kan finde historier på nettet, som er rettet til unge og ambitiøse ryttere, og alt derover.
Min vinkel er rettet mod at bruge en cykel til motion, og ikke hverdags cykling.

Jeg var en ryger, ikke stor ryger, og havde aldrig i mit voksne liv, dyrket andet sport end sex, som pludselig også var blevet for krævende ... :mrgreen:

Min første Cykel

Så efter at have set Tour de France siden 90'erne, og var blevet 45 år, fik jeg en impulsiv idé om at købe en Trek racer cykel !

Jeg er typen der handler med det samme, så 2 timer senere havde jeg købt en Trek 1.2 Alpha Aluminium cykel !
Desværre har jeg ikke et org foto, men her er den efter udskiftning af forgaffel og hjul, grundet en ulykke.
Pris 6800,- de nye modeller i dag koster ca. 5800,-
Alpha12.png
.
Her havde jeg allerede begået den første fejl, ikke at se efter cykler på nettet, men bare gået til den nærmeste lokale forhandler.
Yderligere er cykler meget billigere sidst og først på året, fordi der kommer nye modeller.
Men jeg blev ikke tørret særlig meget, så kan leve med det.

Den model sælges med den gear gruppe der kaldes "Sora" fra Shimano, som er et meget udbredt mærke til især gear grupper.
Men også til alt andet du kan sætte på en cykel mm.

Hvis man er seriøs cykel rytter er Shimano Sora ikke godt nok, men som begynder er det helt fint, især hvis man ikke ved om interessen holder ved.
Især cykler af denne klasse har sjældent en komplet gear gruppe , men mikset lidt med noget billigere.

Min cykel havde så Sora greb på styret, no-name bremser , en Tiagra bagskifter, som faktisk er en tand bedre end Sora, og FSA kranksæt, de store tandhjul foran med pedal arme, og alm no-name pedaler.

Især kranksættet FSA bliver brugt meget tit, for at holde prisen nede.

Men cyklen er og var super fed, og jeg har aldrig fortrudt købet, selv efter jeg fik meget mere viden.

Cyklingen & Motion :lol:

Helst ikke noget jeg vil snakke om men er jo nok nød til det her ;)

Cykeltøj ? fanme om jeg ville ligne en latterlig klam tosse i sådan noget klamt tøj, så det var gummisko, alm shorts og en t-shirt.
Cykel hjelm ? Er du da fuldstændig sidsyg, skulle jeg ligne Poul Nyrup og samtidig give så mange penge for den ... aldrig !

Så op på cyklen, som var vildt underlig at sidde på, og så bare fuld smæk på drengen (20 km/t) og ud på de lange landeveje .... (3 km) :mrgreen:
ups Det var vist ikke så let som det ser ud på TV i Tour de France.

Men efter et par ture, fik jeg udvidet min distance til 6-7 km :oops:

Nu er jeg heldigvis en sejlivet type, og giver ikke op så let, hvilket er meget vigtigt, for det er fanme hårdt at cykle, når man kommer fra 0 motion.

Efter et stykke tid, skulle jeg prøve at følge med en motionist, der er en der som regel har en racer cykel og er iført cykeltøj og hjelm :D
Er du gal han kørte stærkt ! (30 km/t) og mine lunger tabte jeg et eller andet sted på de 500 m jeg kunne følge ham .... og måtte stoppe.

Men det jeg oplevede var i den grad en "ah-ha" oplevelse, for selv om jeg kunne trække vejret fint, så kunne mine muskler ikke få ilt hurtigt nok.
Det var det mest modbydelige jeg nogensinde havde oplevet, det gjorde ondt og jeg troede jeg var ved at blive kvalt.

Få dage efter den oplevelse , kvittede jeg smøgerne, og har ikke røget siden, nu på 7 år.

Men allerede en uge efter jeg havde stoppet med at ryge, kunne jeg mærke en stor fremgang, og min morale blev boostet voldsomt.
Det var det år, hvor jeg endte med at kunne køre 14 km, og blev lidt mere hooked på at cykle.

Men jeg kørte kun i godt varmt solskins vejr, og når det ikke blæste for meget.

I de efterfølgene år, fik jeg selvfølgelig købt cykeltøj og hjelm, da det gør livet så meget lettere på en cykel.
Alle andre kører i den slags tøj, så man bliver hurtigt påvirket til at få noget selv.

Derudover får man så også den forenemme titel "MAMIL" (Middel Aldrende Mand I Lycra)

Klik pedaler og sko :o

Jep, det skal man have, så man sidder rigtigt med fødderne og ben på pedalerne, ikke mister grebet, overfører mere effektivt kraft, og kan hive i pedalen også.
Men det er altså ikke helt på linje med hvordan hjernen tænker, for hvad gør man når man stopper ? :D

Jeg tror de fleste har været nede at ligge, når man starter på den slags, men mest er det når man stopper for rødt og enten flytter lygtepælen sig når du skal læne dig op ad den :lol: eller også får man ikke klikket ud af pedalen hurtigt nok.
Det tager et stykke tid at vænne sig til dem, men så kan man heller ikke køre uden.

MEN ! Med klik pedaler følger et stort ansvar ! :mrgreen: Man skal bruge tid på at finde den rigtige stilling på en cykel, ud over saddelhøjde,
skal man finde den rigtige vinkel på klamperne, dem der sidder under en cykelsko.
For når man rigtig begynder at cykle for at motionere, belaster man ben, knæ og fødder, og det er meget nødvendigt at have en rigtig vinkel på fødderne.

Derfor syntes jeg at det er en god idé at starte med "Mountain bike pedaler" f.eks. det Shimano system der hedder SPD.

Jeg satte vendbare pedaler på min cykel, hvor den ene side var til alm. sko, og den anden side til cykelsko med SPD klamper på.
Jeg købte nogle Shimano cykelsko som både kunne have SPD klamper på, men også et system der hedder SPD-SL som man senere gerne vil bruge til racer cykler.
Jeg kører stadigvæk delvist i de sko, så de 5-600,- jeg brugte på dem, er fint givet ud.

Fordelen ved at starte med SPD systemet, er at de er lette at klikke ud af, og man kan bevæge foden mere , fra side til side.
Så det er lettere at vænne sig til at køre med cykelsko og klik pedaler.

Meget vigtigt at finde den rette vinkel med de klamper man sætter under skoen, ellers kan man belaste knæ forkert.
Får man ondt i knæ, bare det mindste, skal man justere vinklen.

Der er masser af læsestof på nettet om korrekt sidestilling, og jeg vil kraftigt understrege vigtigheden af at læse om det.

Således kom jeg frem til at være en cykel motionist, der lidt lignede de andre på cykelstierne, og var nu oppe på 22 km distance :D
Men kørte stadigvæk kun på varme solrige dage, med let vind.

Note

For 3 år siden blev jeg skubbet af cykelstien, kørte ind i et lille træ, brækkede en knogle helt af i venstre hånd, fik mørbanket kroppen, og smadret forhjul og forgaffel.
Så fik ikke cyklet meget den sommer, hvor jeg lige var begyndt på en 36 km rute, en sjælden gang i mellem, ellers stadigvæk kun de 22 km.
Havde også oppet mig, og købt cykeltøj til dårligere vejr typer , og kørte nu meget oftere.

Motionist 8-)

For 2 år siden begyndte jeg at give den gas, kørte hver anden dag, kunne køre 30 km/t på lige stykker, men havde stadigvæk problemer med modvind og bakker :mrgreen:
Kørte mere og mere ruten på 36 km, og kun ved dårligt vejr eller dårlig morale kørte jeg de 22 km.

Jeg var blevet hooked, afhængig, cykel tosset, og kunne mærke en bedre form.

Havde iøvrigt skiftet klik pedalerne ud med Shimano SPD-SL systemet, som bruges på racer cykler. Der findes andre mærker og systemer.
Havde også købt en cykel computer der kunne vise fart og kadence (RPM = rotationer per minut for pedaler) da jeg ville lære at køre bedre.

Ved en høj kadence, hurtig pedalering, f.eks. 90 RPM sparerede jeg på de store muskler, lår musklerne, og brugte de små der hurtigt kunne restituere
igen mens man kørte.
Dvs. at jeg kunne klare bakkerne lidt bedre hvor jeg brugte lår musklerne.
Ved ikke om det er helt korrekt, men tror det er tæt på ;)

For når man motionerer skal man køre intervaller, dvs. et stykke hvor man giver næsten max gas, og så lidt ned i fart igen.
Ellers får man aldrig udvidet sine muskler og dermed bliver stærkere, eller mere udholdende.

Det er også en stor videnskab, som man kan læse tons om på nettet.
Men jeg er ikke lige den type der skal ud og køre løb, men elsker bare at motionere, så jeg begyndte bare at give fuld gas på alle bakker :mrgreen:
Så behøver det ikke være en videnskab ;)

Det virker !

Mange siger også "gå i trænings center og træn lår muskler" men jeg har det fint med at mine sener og muskler udvikles sammen i benene,
langsomt og kun via cykling.
Tror mange der får knæ problemer osv. har gået for hårdt til værks. bare min tanke.


Entry Level :ugeek:

For et år siden, købte jeg så en kulfiber cykel, for nu vidste jeg at cykling var en livsstil.

Hils på Trek Emonda SL4
Pris 13.500,-
.
Emonda.jpg
.
En cykel skal være på et bestemt niveau, for at kaldes "Entry level" for så nærmer man sig de mere prof. cykler.

Denne model er lidt på kanten, fordi den bruger en Gear Gruppe der hedder Shimano Tiagra 4700.
Tiagra var tidligere på det niveau som Sora er på nu, men det nye Tiagra 4700 er blevet betydeligt bedre, og denne cykel model SL4 er også lidt sjælden da langt de fleste entry level cykler har næste gear gruppe der kaldes Shimano 105, og er meget populær.

Den ville så have kostet 16.500,- med Shimano 105 gear gruppe.
Cykel rammen er den samme som modeller helt op til 30.000,- der har meget dyre gear grupper og bedre hjul på.

Så jeg kunne altid opgradere den med bedre gear grupper.

En kulfiber cykel, som jeg oplever det, er mere behagelig at køre på, mindre stød og lettere cykel.

Med den cykel begyndte jeg at køre endnu mere , og nu var mine ruter mellem 36 km halvflad rute og 50 km ren bakke rute.
Jeg kører oftere og hele året nu, well ned til 0 grader, da jeg har købt endnu mere cykeltøj til koldt vejr.

Cykeltøj er altså en stor udgift og jeg køber kun tøj fra det svenske mærke Craft, som nok ikke er det billigste, men det passer godt på mig,
så jeg holde mig til det mærke.
Jeg er sikker på det kan gøres langt billigere.

Nå men nu havde jeg jo taget springet og var blevet lidt for cykel glad, men jeg nyder det.
Så selvfølgelig skulle jeg have bedre hjul på, men dog ikke kulfiber hjul eller løbs hjul, bare lidt bedre og en lidt høj profil.

Så jeg købte et sæt Fulcrum racing 4 hjulsæt til 2700,- som jeg er rigtig glad for, men kan ikke rigtig sige de var nødvendige, til mit niveau.
Jeg bilder mig selv ind at de har mindre luft modstand, er lettere og har bedre lejer osv.
.
Man kan lige se dem på dette foto, hvor jeg også har fået flaske holdere mm.
.
Emonda2.png
.

Nutid - Teknisk

Nu har jeg så kørt 5000 km på min Trek Emonda SL4 cykel, med gear gruppen Tiagra 4700, som har været perfekt, uden et eneste gear kiks eller nogen som helst problemer, og jeg har nydt det.

Jeg har så i mellemtiden tænkt meget over det med at opgradere cyklen og min gode gamle Aluminiums cykel .....

Så jeg har ombygget min gamle cykel til en mere brugbar cykel der også kan bruges til "normalt" brug.
dvs. jeg har sat fladt styr på, bagagebærer med tilhørende taske, lås mm.
-
bagage.jpg
.
Derefter tænkte jeg at det ville være fedt hvis den gamle cykel havde samme gear system som den nye, så jeg kunne skifte udstyr mellem de 2 cykler.
dvs. de begge skulle være 10 speed, så jeg kunne bruge hjulene på begge cykler ved uheld, bruge kæder og kasetter (tandhjul bagpå) fra den nye cykel
når jeg skiftede dem, da man skifter dem tidligere på en motions cykel end på en hverdags cykel.

Og så ville det være fedt også at have Tiagra 4700 gear gruppe på den gamle cykel, så det var det samme at køre på dem begge.

Nu bliver det lidt teknisk og kræver nok man ved lidt om det i forvejen for helt at forstå hvad jeg har gjort ....

Tiagra 4700 har samme pull ratio på gear skiftere, som de dyre gear grupper, ex. Shimano 105.
En 10 speed kæde har samme indvendige mål som en 11 speed kæde, som bare er tyndere udenpå.

Så jeg fik den idé, at hvis jeg gerne ville have Tiagra 4700 på den gamle cykel, kunne jeg lige så godt købe 105 og sætte på den nye cykel, og sætte det Tiagra 4700 system over på den gamle cykel.
Men jeg ville ikke ændre på mine Tiagra skifte greb, da jeg ville bevare 10 speed systemet, ellers var jeg jo lige vidt.

Så jeg købte 105 bagskifter, forskifter og kranksæt, samt et sæt 105 bremser da Tiagra jo ikke laver direct mount og der sad tektro bremser på, det var så ikke strengt nødvendigt, men ....

Derefter måtte jeg købe en kranboks til den gamle cykel der havde et andet system til den FSA klinge der sad.
Men de Shimano hjul jeg havde opgraderet den med, var også til 10 speed, så kunne sætte kasetten direkte på.

Derefter gik operation transplant i gang, og det hele gled som varm kniv i blødt smør, fordi jeg selvfølgelig også havde købt det rigtige værktøj i forvejen :D

Vola Trek 1.2 med fuld Tiagra 4700 , flatbar med Tiagra 4700 skiftere
Dog skal lige indskydes at jeg også måtte købet en Klampe til forskifteren der jo var Braze on men det var kun 100,-

Så nu ser min Trek 1.2 sådan her ud
.
trek12.jpg
.
trek12klinge.jpg
.
trek12bagskift.jpg
.
trek12styr.jpg
.
trek12box.jpg
.
.
.
Min dejlige Trek Emonda ser nu sådan ud
.
emonda.jpg
.
emonda_klinge.jpg
.
emonda_bagskift.jpg
.
emonda_styr.jpg
.
105_bremse.jpg
.
.
.
Det virker perfekt på begge cykler, uden et eneste problem, ud over den sædvanlige justering af forskifteren :mrgreen:

wow Den gamle cykel er blevet super lækker at køre på !
Har også købt MTB sko med såler, så jeg kan bruge de vendbare SPD pedaler og stadigvæk gå på skoene.
Underligt at køre uden kliksko hehe

Slutteligt vil jeg bare lige indskyde, at jeg ikke længere har problemer med bakker eller modvind, min muskulatur i benene er blevet voldsom forbedret,
meget synligt også, så der sker virkelig noget når man går til den.
Jeg er nu 52 år, og mine muskler bliver ikke bare mere udholdende, som normalt kun kan opnås i min alder, der bliver faktisk større og stærkere også,
men det er nok begrænset hvad jeg kan opnå der, men kan holde farten på en 50 km bakketur, med interval op ad hver eneste bakke.
(alle bakker i stil med Geels bakke, og samme tur frem og tilbage )

Jeg bliver stadigvæk stærkere og tror den metode med at køre interval på alle bakker, er rigtig god, for jeg kan tage de bakker i rigtig god fart efterhånden, men mangler noget på de flade stykker hvor min optimale cruise fart ligger omkring de 33-38 km/t afhængig af vind selvfølgelig.

Jeg kører altid alene, men har prøvet et par gange at ligge på hjul på skift, med en fremmed, og så kan der virkelig komme smæk på.

Hvis du er nået helt herned i den her livs historie, tager jeg hatten af for dig !
Tak ;)

Brugeravatar
biker
Indlæg: 322
Tilmeldt: man 24. dec 2018 17:11

Re: En Nybegynders Cykelhistorie

Indlæg af biker » søn 22. sep 2019 00:39

God historie som vækker minder om hvordan jeg selv begyndte. Det var dog nok som 13-14 årig i begyndelsen af '80'erne på en 3-gears cykel. Først blev målet at cykle 100 km om ugen. Pga. vinter blev det til 3.000 km om året. Mener jeg endte med at cykle 7.000 km om året på den 3-gearede inden jeg fik en racercykel. Jeg tænker tit på mine 75-80 km ture på den 3-gearede med 25 km/t i snit.

Først kørte jeg så motionsløb på raceren inden jeg endte med omkring 20 sæsoner som licensrytter i alle mulige klasser (vil tro jeg nåede 25-30 sejre uden lige at have talt efter).

Nu er jeg så bare en alm. motionsrytter som ikke gider køre nogen former for løb. Jeg foretrækker at trille rundt alene eller i meget små grupper. Det finder jeg hyggeligere, end at sidde i et stort felt med den større risiko for styrt. Tidligere styrtede jeg vel 2 gsnge årligt, men nu er det vel 7 år siden jeg sidst er styrtet. Så jeg er kommet ud af styrt-form.

Jeg foretrækker nu også at cykle i solskin, men tager det ikke så tungt hvis der kommer regn undervejs. Men regner det inden start så bliver jeg oftest hjemme.

Cykler har jeg altid kørt på i mange år inden udskiftning. De første 25 år med racercykler primært med Campagnolo udstyr. Men nu er jeg så gået over til Shimano. Det er bare lettere at få fat i Shimano reservedele. Efterhånden er begge mærker også lige holdbare. Men jeg finder det ærgeligt at Shimano sidder så tungt på markedet, især færdigmonterede cykler fra fabrikkerne.

Det er lidt sjovt at følge udviklingen. Før skulle man køre med Ultegra/Chorus niveau, men efterhånden er Tiagra/105 jo rigeligt til de fleste. Der er næsten kun vægten på udstyret til forskel. Angående hjul kan jeg ikke rigtig mærke forskel på hjulsæt til 1.500 kr og dem til 3.000 kr. Carbon/Alu rammer har jeg også svært ved at mærke forskel på. Tvivler på jeg altid ville gætte rigtigt i en blindtest. Så efterhånden som jeg bare cykler for at nyde den friske luft og naturen er mine udstyrsomkostninger også faldet. Den dyreste cykel jeg nogensinde har haft kostede små 20.000 kr.

Pt. er mit årlige mål at cykle 10.000 km. I år har jeg så allerede nået 9.450 km. Så det burde jeg kunne nå da jeg for tiden ligger på 400 km om ugen.

Det nymoderne med indendørs computercyklen regner jeg så ikke med at hoppe på. Jeg synes det virker underligt at se på Strava at folk har siddet indendørs på cyklen i dag hvor vejret næsten har været årets bedste.

Brugeravatar
Nucleus
Indlæg: 392
Tilmeldt: fre 21. dec 2018 04:05
Geografisk sted: København

Re: En Nybegynders Cykelhistorie

Indlæg af Nucleus » søn 22. sep 2019 19:46

Bare jeg havde haft samme idé da jeg var barn, for kørte rigtig meget på min røde "motobecane" eller noget i den stil.
Men tænkte aldrig på at køre motion eller løb, der var jeg mere til kampsport :D

Flotte tal du angiver, meget imponerende, og lidt inspirerende ;)

Ja Shimano er godt nok dominerende, og som ny i cykel verdenen er jeg totalt duperet af Shimano.
Men som du siger, det kan fås alle vegne og så kan man være heldig at finde gode tilbud fordi mange vil være billigst.
(købte ind hos rose bikes og sparede mange penge)

Jeg er desværre begrænset af min alder og det faktum at jeg ingen grundform havde, da jeg startede, så at sætte en distance at gå efter er næsten umulig.
Når jeg kører 3 dage i træk, kan jeg mærke at jeg belaster min krop, og det er ting jeg holder øje med, for vil ikke have dumme skader.

I stedet for, skruer jeg op for distancen, eller terræn hvert år, sammen med at jeg stadigvæk øger min hastighed, dog ikke så meget mere.

Mit max er 50 km bakker som jeg kan køre 2 dage i træk, men kan godt mærke på 2, dagen at jeg ikke skal køre en 3 gang :mrgreen:
Næste år vil jeg prøve at udvide den tur med 10-15 km, for jeg har fået en lyst til bakker som tydeligvis er dem der giver mig mere kraft.
Jeg er helt overrasket over at mine bakke intervaller gør mig vild med bakker, som jeg hadede som pesten da jeg startede :lol:

Kører nu tit i en gearing på 50/15 - 50/13 og min gennemsnits kadence er nede på 78 rpm, det er god motivation.

Brugeravatar
biker
Indlæg: 322
Tilmeldt: man 24. dec 2018 17:11

Re: En Nybegynders Cykelhistorie

Indlæg af biker » søn 22. sep 2019 23:59

Min 3-gearede cykel var en blå Motobecane 😂. Boulevard-racerne dengang hed Motobecane Mirage og Centurion Le Mans såvidt jeg husker.

Det lyder måske underligt, men restitution er noget af det vigtigste i cykling. At være veludhvilet gør træningen meget bedre. Men på det niveau vi nu cykler på er at have det sjovt det vigtigste. Men at have det sjovt og sætte sig mål kan nu sagtens kombineres. Du skal ikke være ked af at du har svært ved at træne 3 dage i træk.

Variation i træningen gør dig også bedre. Ellers ved kroppen præcist hvad den skal præstere og indstiller sig på det. Mange begår den fejl at se på gennemsnitsfarten som et målepunkt for hvor god formen er.

Tidligere når jeg kørte intervaller. Det kunne være 2 minutter hårdt og 1 minuts pause (hvor hårdt jeg kørte i pausen afhang af formen). Gentog dette fx 5 gange. Men det kunne også være 6 sekunders sprint og efterfølgende 24 sekunders pause for at komme ned i fart igen. Pulsen vil her nå sit maks efter 10 sekunder.

Hvis du vil kan du jo på et tidspunkt prøve lidt forskellige øvelser, fremfor kun at øge distancen og dermed tidsforbruget.

Gennem årene har jeg mødt mange af de samme ryttere på den lokale pendler rute. De forsøger altid at komme fra hjemmet til arbejde (eller omvendt) hurtigst muligt. Men fordi de kun kigger på gennemsnitsfart bliver de aldrig bedre på bakkerne. For mig ser det ud som om de træner for ensformigt.

Brugeravatar
Nucleus
Indlæg: 392
Tilmeldt: fre 21. dec 2018 04:05
Geografisk sted: København

Re: En Nybegynders Cykelhistorie

Indlæg af Nucleus » man 23. sep 2019 14:24

Det er lidt sjovt at vi har startet på de samme cykler, :lol: men min havde udvendige gear, kan dog ikke huske hvor mange.

Ja jeg er desværre alt for bevidst om søvn og restitution , fordi jeg har meget svært ved at sove, og når jeg gør, drømmer jeg så kraftigt at det næsten er udmattende :cry:
Det er mest i perioder, som jeg har i øjeblikket, og tror det hænger sammen med min støv allergi som topper i efteråret.
Det sløver mig også helt vildt, men så snart jeg er på cyklen så er det en anden verden, og alle problemer er væk ;)

Jeg sætter også masser af mål, bare ikke med distancen, selv om jeg selvfølgelig gerne vil kunne køre 100 km ;)
Som "regel" kører jeg de 50 km bakker den ene dag, og så de 36 km næste dag, for kan mærke at det bliver meget lettere at køre de 36 km med overskud.
Det er lidt overdrevet da jeg nok kører 36 km oftere 2-3 dage i træk grundet vejr eller lign.

Jeg tror faktisk også at jeg har mere lyst til at holde de 50 km bakker og så sætte udfordringerne op, for kan godt lide at få mere kraft, og ikke gå død det sidste stykke. :mrgreen:

Jeg er bare lidt impulsiv og ikke så disciplineret at jeg endnu kan køre sprint intervaller, selv om det sker af sig selv ind i mellem, når der kommer en supermand der bare ikke kan leve med en gråhåret der kører bedre end ham :lol:
Kan være super sjovt på længere stræk.

Jeg kigger også på min gennemsnitsfart når jeg kommer hjem, men kan ikke rigtig bruge det til noget da det jo er over hele ruten hjemmefra.
Det tager mig ca 1 time og 44 min at køre de 50 km bakker, men skal igennem Lyngby på vejen som foregår i slowmotion.

Det jeg går efter, er den kraft jeg kan køre op ad bakkerne med, uden at miste kraft bagefter til de næste bakker.

F.eks i går, ramte jeg en top fart på 36 km/t op ad en lang bakke jeg bare er glad for at kunne klare med 30 km/t, og pulsen røg helt op tæt på max, og kunne holde knap 30 km/t da jeg kom op, mens jeg restituerede.
Det er den slags jeg sætter som mål.

Derudover øver jeg i at trække i pedalerne, stå op på de værste stigninger osv. husk på at jeg kun har kørt "seriøst" motion i 2 år.
Hvor det første år kun gik på at lære at cykle motion og få lidt muskler og lære at sidde stille med overkroppen mm. ;)

Men ville gerne have mere kraft på flade stykker, så det du siger med sprint intervaller kan måske være det jeg går efter næste år i stedet for distance ;)

Jeg kan nikke genkendende til dem der har problemer på bakkerne, hvilket næsten er dem alle, for de kører stærkt ligeud, hvor jeg tit kun lige kan følge dem, men på bakkerne kører jeg let fra dem , de går meget ned i fart.

Når der så opstår "ræs" mellem os, tager jeg pusten fra dem på bakkerne så de ikke kan sætte mig på det flade :lol:
Men det er først nu jeg er nået dertil, og det er sådan noget der giver motivation til at udvide træningen.

Besvar